Portfolio Manager Guide

Velkommen til Porteføljeforvalter-guiden. Her lærer du alt, hvad du behøver at vide om Porteføljeforvalter, og får alle de vigtigste oplysninger. Derefter kan du få mest muligt ud af dens funktioner til dine investeringer.

Vi forklarer trin for trin, hvad du kan bruge det til, hvilke valgmuligheder der er tilgængelige, hvordan du bruger dem, hvordan Porteføljeforvalter adskiller sig fra vores andre investeringstjenester og giver dig mange flere praktiske tips. Tag dig tid til at forstå dens funktionalitet fuldt ud, det er det værd!

Hvad er Porteføljeforvalter?

Porteføljeforvalter er en delvist automatiseret tjeneste, du kan bruge til at investere i peer-to-peer lån med Bondora. Du har ikke brug for økonomisk viden eller anden tidligere erfaring, da den gør det hele for dig. Det er en service, der forvalter alt vedrørende dine investeringer. Hvilket gør det perfekt for nybegyndere udi P2P-investering, der er usikre på hvordan man kommer i gang, som ønsker at bruge så lidt tid som muligt på at administrere det, og som ønsker hurtig oprettelse.

For at komme i gang skal du vælge en af risikostrategierne, der spænder fra "Ultrakonservativ" til "Opportunistisk", indbetal penge og du er i gang. Fra det øjeblik du klikker på "Start", køber Porteføljeforvalter P2P-lån med forskellige kreditvurderinger og beløb i din portefølje, der matcher din valgte risiko-afkast strategi.

Hvor hurtigt dit indbetalte beløb investeres, afhænger betydeligt af den nuværende tilgængelighed på markedet. Det er kun når låntagere ansøger om lån, og vi bekræfter dem, at Porteføljeforvalter kan foretage investeringer for dig, idet du finansierer en andel af disse lån (Du bliver til banken!). Men idet vi har et stort antal investorer og låntagere på vores platform, er der normalt en stabil strøm af tilgængelighed. Dog kan det tage et par dage, hvis du ønsker at investere mange penge på én gang.

I det følgende afsnit forklarer vi kernen i Porteføljeforvalter, risiko-afkast skydeknappen, som skal tilpasses efter dine behov, før du klikker på "Start".

Risiko-afkast skydeknappen: Vælg en risikostrategi

Risiko-afkast skydeknappen er kernen i Porteføljeforvalter. For det første skal du vælge hvilken risiko-afkast plan der bedst passer til dine målsætninger. Træk og slip skydeknappen til en af valgmulighederne, lige fra "Ultrakonservativ" til "Opportunistisk". Hvis du er i tvivl, bør du vælge en "Balanceret" portefølje først, som er den mest populære indstilling blandt vores investorer. Da Porteføljeforvalter tilbyder forholdsvis få indstillinger, vil din beslutning her være af afgørende betydning.

portfolio manager slider

Placeringen af skydeknappen bestemmer, i hvilken frekvens de respektive kreditvurderinger vil være repræsenteret og med hvilke beløb i din portefølje. Du skal derfor være forsigtig, når du beslutter dig. Hvis du er risikoavers og tilfreds med lavere afkast, skal du justere risiko-afkast skydeknappen længere til venstre i retning af de konservative valg. Hvis du ikke er bange for større udsving, og ønsker at tage chancen for højere afkast, vil du være mere tilbøjelig til at placere skydeknappen til højre (den opportunistiske side).

Når du flytter skydeknappen og ændrer din startkapital, månedlige betalinger eller investeringsperiode, da justeres de værdier, der giver dig en oversigt over den forventede fordeling af lånene ligeså. Denne forhåndsvisning kan vises efter kreditvurdering eller land. Prøv de forskellige indstillinger, indtil du finder din ideelle risiko-afkast strategi.

I det næste afsnit fortæller vi, hvad Porteføljeforvalter kan tilbyde.

Porteføljeforvalter Indstillinger

portfolio manager

For at få det fulde udbytte af Porteføljeforvalter bør du også vide noget om de øvrige indstillinger.

Automatisk beregning

Ud over risikostrategien kan du også bestemme den maksimale budstørrelse og den maksimale investering pr. lån. Hvis du vil holde det enkelt, kan du få dem beregnet automatisk ved at klikke på "Beregn automatisk". Afhængigt af den tilgængelige kapital vil indikatoren for "Foreslået investeringsstørrelse" vise det beløb, som Portfolio Manager anbefaler pr. investering. Du kan hurtigt ændre dette beløb til et højere eller lavere tal. Hvis du vælger et højere beløb, skal du være opmærksom på, at din portefølje kan være mindre diversificeret, og at risikoen stiger som følge af den mindre spredning af din kapital.

Køb af lån på det sekundære marked

I indstillingerne kan du vælge, om Portfolio Manager skal købe lån fra andre investorer på det Sekundære Market i tillæg til nyudstedte lån. Hvis du aktiverer denne valgmulighed, er det kun aktuelle lån, der vil blive købt på transaktionstidspunktet (med andre ord vil der ikke blive købt lån, der er i restance eller misligholdt). Porteføljeforvalter erhverver aldrig lån med pristillæg - kun dem med samme eller nedsat nominel pris.

Budstørrelse

Budstørrelsen giver dig mulighed for at angive en positions maksimale størrelse i din portefølje. Det laveste bud du kan indstille i Porteføljeforvalter er €5. Alligevel er det ofte tilfældet, at Porteføljeforvalters bud er lavere end dette (f.eks. €1), når efterspørgslen på et lån er højt. Dette sker, når flere investorer byder på det samme lån, end der kunne opnås ved en fordeling på €5 pr. Investor.

Da vi ønsker, at du opnår en portefølje i overensstemmelse med din valgte risiko-afkast strategi, og ikke konkurrerer med andre investorer om begrænset adgang til specifikke lån, bliver bud fra €1 automatisk implementeret af Portfolio Manager. Der er ikke brug for yderligere handlinger fra din side.

Maksimal investering pr. lån

Hvis du fastsætter den "Maksimale investering pr. lån" højere end "Budstørrelsen", kan Porteføljeforvalter byde flere gange på det samme lån. Din investering i et lån bliver derfor opdelt i flere dele. Med andre ord modtager auktioner mere end ét bud fra dig. Denne tilgang kan bestemt være gavnlig. For eksempel er det muligt at sælge enkelte dele på det sekundære marked senere, snarere end hele lånet. På den anden side kan du argumentere for, at dette giver dig mindre diversificering generelt.

Hvad er reservekontant saldoen?

Det beløb, du angiver som reservekontanter, vil ikke blive investeret. Det vil altid forblive på din Bondora konto og være til rådighed for dig. Du kan bruge denne reservebeholdning som sikkerhed, der til enhver tid kan hæves til din bankkonto, eller du kan vælge at bruge den til selv at købe lån på det sekundære marked. Hvis din Bondora konto indeholder færre kontanter end dine valgte reservekontanter, vil Porteføljeforvalter ikke geninvestere i flere lån, indtil den ønskede reserve er overskredet. Som følge heraf vil ethvert beløb i din Bondora konto, der overstiger den fastsatte reserve, blive geninvesteret.

Sælg lån

Porteføljeforvalter køber ikke kun nye lån på dine vegne, men kan også sælge dem igen automatisk, når du har brug for penge, eller når du ønsker at stoppe investering med Bondora. Bare rul ned til bunden af Porteføljeforvalter-siden og udvid "Sælg lån”-afsnittet. Her indtaster du det beløb, du ønsker at afvikle i din portefølje.

Hvor lang tid salgsprocessen vil tage, afhænger af markedets efterspørgsel og statussen på dine lån. Det er vigtigt at huske, at du vil gå glip af overskuddet ved at sælge lån, da du med denne tilgang kun kan forvente lånets nuværende hovedstol og ikke de fremtidige renter. Desuden skal du være opmærksom på, at de aktuelle lån sælges meget hurtigere end dem, der er misligholdte (grundet efterspørgsel blandt investorer).

Det er sandsynligt, at et betydeligt antal forfaldne lån vil forblive i din portefølje, som ikke kan sælges så hurtigt, og som derfor potentielt kan blive til tab indtil inddrivelser fører penge tilbage til din portefølje.

Hvis du beslutter dig for at afvikle dine investeringer på Bondora, er den mest rentable måde at gøre dette på (bortset fra at vente, indtil lånene er afdraget), at stoppe alle geninvesteringer og regelmæssigt føre renter og afdrag tilbage til din bankkonto.

Årsager til at bruge Porteføljeforvalter

For at beslutte dig for om du vil bruge Porteføljeforvalter til dine investeringer, er det værd at kigge på vores andre tjenester; nemlig Go & Grow, Portfolio Pro og API'et.

Porteføljeforvalter

Porteføljeforvalter er en delvist automatiseret service, som Bondora tilbyder til at købe investeringer i personlige lån. Du behøver ikke nogen forudgående viden til at bruge den, fordi du kan opsætte det hele med nogle få klik, og komme i gang med det samme uden yderligere bekymringer.

Du kan tilpasse risikoniveauet i din portefølje ved at justere risiko-afkast skydeknappen. Det er enkelt! Hvis du allerede har indsat penge på din Bondora konto, begynder Porteføljeforvalter at investere med det samme.

Brug Porteføljeforvalter, hvis du investerer med et langsigtet perspektiv (f.eks. fem år), hvis du vil starte nemt og hurtigt og ikke bekymre dig om de finere detaljer.

Go & Grow

Go & Grow fungerer lige så nemt som (hvis ikke nemmere end) traditionelle investeringsmetoder, samtidig med at du får et imponerende afkast på 6,75%* pr. år. Du tilføjer blot penge til kontoen, og så du kan se og følge dit afkast hver dag. Derudover er der ingen minimumsperiode, som din investering skal overholde - hvilket betyder at du nemt kan afvikle din konto. Lyder det som noget for dig? Der er mere.

I årevis har der været stor efterspørgsel blandt investorer efter et produkt, der er enkelt, har et pålideligt nettoafkast og udbydes af en pålidelig platform. Go & Grow åbner peer-to-peer-investeringer (P2P) til hele verden. Det giver en række væsentlige fordele, som vores eksisterende produkter (Porteføljeforvalter og Portfolio Pro) ikke tilbyder. Mere specifikt appellerer det til folk, der ønsker "bøvlfri” investeringer med lav risiko, hurtigere likviditet og automatiske funktioner.

Go and Grow henvender sig til drømmerne. Når du opretter en ny Go & Grow konto, skal du angive et mål og et formål. Formålet med din investering kan være et stort køb, såsom et bryllup eller en ny bil (heldige dig!), en jordomrejse, tidlig pension eller noget helt unikt. Vores målindstillingsfunktion er her for at hjælpe dig med at bestemme, hvor mange penge du vil akkumulere og indenfor hvilken tidsramme. Go & Grow vil holde dig opdateret om, hvorvidt du er på rette spor for at nå dit mål, eller om du er bagud.

Brug Go & Grow, hvis du er P2P nybegynder, hvis du vil have hurtig likviditet og et pålideligt nettoafkast.  

Portfolio Pro

Med Portfolio Pro har du allerede meget mere kontrol over de typer af lån, der vil indgå i din portefølje. Du kan bruge den til at angive en række kriterier, hvilket betyder at du allerede er nødt til at vide, hvilke filtre du ønsker at oprette. Vælg for eksempel det land, hvor du ønsker at købe peer-to-peer-lån, hvilke Bondora bedømmelser du vil medtage, og hvilke lånetider du foretrækker.

I lighed med Porteføljeforvalter kan du angive den maksimale investering pr. låntager, den maksimale budstørrelse samt reservekontanter. Derudover kan du bestemme den rente, du ønsker fra et lån, og den portefølje grænse, som Portfolio Pro skal forholde sig til.

Med denne service får du også en øjeblikkelig forhåndsvisning over det forventede afkast, hver gang du tilpasser dine kriterier. Prøv det - vælg og fravælg forskellige felter for at se, hvordan det forventede afkast ændres, og vælg en indstilling, du har det godt med. For flere oplysninger, bedes du læse Portfolio Pro guiden.

Brug Portfolio Pro, hvis du har en klar idé om, hvilke lån du vil have i din portefølje baseret på de statistikker du har studeret.

API

API'et giver dig i endnu højere grad end Portfolio Pro mulighed for at få adgang til forskellige datapunkter blandt låntagere og at træffe investeringsbeslutninger på denne baggrund. Du kan inkludere felter såsom indkomst og forpligtelser, beskæftigelse, alder, uddannelse og mere i din låneudvælgelsesproces. På denne måde kan du implementere din helt egen investeringsstrategi.

For at bruge API'et skal du besidde avancerede programmeringsevner og en detaljeret plan om, hvilke af de mange datapunkter der skal være relevante for din unikke strategi. API'et anvendes af ca. 1% af vores samlede investorbase.

Har du nogen spørgsmål?

Vi håber, at vi med denne vejledning har været i stand til at besvare de fleste af dine spørgsmål vedr. Porteføljeforvalter. Hvis du stadigvæk er i tvivl om noget, vil Investor Relations holdet give dig førsteklasses hjælp på engelsk, tysk, estisk og russisk. Skriv en e-mail til [email protected] eller ring til +44 1568 63 0006.

*Som med al investering er der en risiko for din kapital, og afkast er ikke garanteret. Inden du beslutter dig til at investere, bør du læse vores risikoerklæring eller forhøre dig hos en finansiel rådgiver om nødvendigt.

** Venligst bemærk, at den danske version af dette site udelukkende er vejledende. I tilfælde af juridiske forespørgsler, ændringer eller tvivl af enhver art er den originale engelske version af dette dokument gældende.

Påbegynd din rejse med Bondora i dag

Ved at klikke på 'Tilmeld dig nu', accepterer du vores vilkår og betingelser

Ved at klikke på 'Tilmeld dig nu', accepterer du vores vilkår og betingelser

Ved at klikke på "Registrer", accepterer du vores Vilkår og brug.
Ved at klikke på "Login", accepterer du vores Vilkår og brug.

Nulstil kodeord

Registrer

Ved at klikke på "Login", accepterer du vores Vilkår og brug.

Log ind

Ved at klikke på "Login", accepterer du vores Vilkår og brug.

Tired of big banks and their robotic ways?
Get the loan you deserve from Bondora.

  • A personalized loan offer online in 60 seconds
  • Flexible repayment options
  • No hidden fees
Start now
This is a financial service. Please examine our terms and conditions on bondora.ee and consult an expert if necessary.