Portfolio Pro Guide

Velkommen til Portfolio Pro guiden. Her vil du lære alt, hvad du behøver at vide om Portfolio Pro og dets unikke indstillinger og funktioner. Derefter kan du anvende de praktiske tips til at få mest muligt ud af dine investeringer.

Vi forklarer trin for trin, hvad du kan bruge det til, hvilke muligheder der er tilgængelige, hvordan du bruger dem, hvordan Portfolio Pro adskiller sig fra vores andre investeringstjenester og meget mere. Tag dig tid til at forstå dets funktionalitet fuldt ud; du vil helt sikkert lære noget nyt!

Hvad er Portfolio Pro?

ligesom Porteføljeforvalter er Portfolio Pro en delvist automatiseret investeringstjeneste fra Bondora, som giver dig mulighed for at administrere din investering i peer-to-peer lån. Den tilbyder flere indstillinger end Porteføljeforvalter, hvor du næsten kan nøjes med blot at klikke på startknappen. Portfolio Pro bruges af investorer, som har en klar ide om deres porteføljes sammensætning, og som ønsker mere kontrol over den type P2P-lån, som de investerer i. I begyndelsen skal du opsætte dine kriterier. Derefter tager Portfolio Pro sig selv af investeringsprocessen.

Du kan opsætte flere porteføljer med Portfolio Pro og navngive dem alt efter dine ønsker. Dette er nyttigt, hvis du vil drage fordel af forskellige strategier i din overordnede portefølje, der er begrænset til bestemte beløb.

På trods af muligheden for samtidigt at køre adskillige strategier inden for Portfolio Pro, anbefaler vi, at du ikke bruger Porteføljeforvalter samtidigt, da dette øger risikoen for duplikering af bud.

Portfolio Pro indstillinger

portfolio Pro valgmuligheder

Her vil vi tale om de forskellige regler, du kan oprette i Portfolio Pro. De første tre valgmuligheder; land, Bondoras kreditvurdering og lånets varighed er kun en lille del af indstillingerne. Hver af disse tre hovedfiltre vil have en væsentlig indflydelse sin porteføljes risiko-afkast profil.

I afsnittet Porteføljeoversigt kan du se et eksempel på din porteføljes fremtidige fordeling og struktur. Når du ændrer dine valgte indstillinger, ændres forhåndsvisningen også. Prøv det! Vælg et par filtre og se, hvordan det forventede afkast, sammensætningen af de forskellige lån ændres og eksponeringen i forskellige lande ændrer sig i overensstemmelse med dine regler. For at se mere end de første tre indstillinger skal du klikke på "Tilføj regler" og du vil se flere valgmuligheder for at angive dine kriterier.

Så der er mange muligheder for dig at vælge imellem. Husk, jo flere regler du indstiller, desto mindre vil antallet af tilgængelige lån være. Hold altid øje med din Porteføljeoversigt for at sikre dig, at du kan foretage nok investeringer.

Land

Vælg de lande, du gerne vil medtage i din portefølje. Som en påmindelse består de lande, vi udsteder lån til, af Estland, Finland og Spanien. I vores blog holder vi dig orienteret om de statistikker, vi indsamler, og hvordan de adskiller sig fra land til land. Forskelle i data, geninddrivelsesrater og rentesatser giver dig en ide om, hvilke lande du foretrækker at investere i.

Bondora Kreditvurdering

For alle som vi udsteder et lån til, vil Bondora give lånet en kreditvurdering, hvilket giver en indikation af, hvor sandsynligt det er, at deres betalinger vil blive misligholdt. Med andre ord er Bondora Kreditvurdering beregnet til at give dig en simpel indikation af, hvor sandsynligt det er, at en låntager ikke vil tilbagebetale hovedstol og renter inden for betalingsfristen. Bedømmelsen har otte niveauer. Der starter fra "AA", hvilket indikerer en lavere sandsynlighed for misligholdelse, og er derfor de lån, der har den laveste risiko. I den anden ende af skalaen finder man "HR", hvilket er de lån, som vi forventer vil have den højeste risiko for misligholdelse. Bondoras kreditvurdering beregnes ud fra vores eget proprietære system ved hjælp af hundredvis af forskellige datapunkter med de typiske kilder, såsom kreditvurderingsinstitutter, folkeregistre og beskæftigelse.  Hertil kommer, at vi bruger ikke-traditionelle data, såsom sociale medier, data fra nationale identitetskort, hvordan låntagere interagerer med vores hjemmeside samt hundredvis af andre datapunkter.

Da en bedømmelse omregnes for hvert nyt lån, herunder for samme låntager, er det muligt for den samme låntager at have adskillige lån med forskellige bedømmelser og rentesatser på samme tid. Grundet øget tillid til låntagerens bedømmelse kan vedkommendes rente på efterfølgende lån hos Bondora være lavere og med bedre kreditvurdering, såfremt han har betalt sine forpligtelser i tide. Dette er dog ikke altid tilfældet.

Vores blog er en glimrende informations- og analysekilde, der dykker ned i alle de interessante statistikker hver måned. Du kan bruge dette til at give dig en ide om, hvilke bedømmelser der passer bedst til din strategi.

portfolio pro indstillinger

Lånets varighed

Lånets varighed er en afgørende faktor for mange investorer og deres strategi. Generelt tilbyder Bondora varigheder mellem 3 og 60 måneder, selv om du vil finde, at størstedelen af de lån, vi udsteder, har en varighed på mindst 36 måneder. Dette skyldes også vores virksomhedsfilosofi - vi er ikke en kortfristet låneudbyder. Vi mener, at en låntager, der er villig til at forpligte sig til et lån i længere tid til meget bedre renter, er langt mere økonomisk ansvarlig end en, der for eksempel er villig til at optage et 30-dages lån til en utrolig høj rentesats.

For investorer er der flere grunde til at foretrække enten korte eller langsigtede lån. Kortfristede lån betyder, at dine penge er til rådighed igen tidligere, og derefter kan bruges til andre formål. Men det betyder også, at pengene oftere geninvesteres, hvilket kan resultere i ventetider, og at pengene ikke arbejder for dig. Generelt kommer kortfristede lån med en højere risiko for misligholdelse af de ovennævnte grunde. I modsætning hertil betyder langsigtede lån, at du som investor har bedre beregningsmuligheder og regelmæssighed i forhold til din indkomst. Men en ulempe er, at din kapital forbliver illikvid i længere tid.

Vær også opmærksom på, at lånets endelige løbetid kan afvige fra den oprindelige, da lånene lejlighedsvis kan omlægges eller tilbagebetales før tid. Vi opfordrer dig til at se Bondora som en langsigtet investering, når du bruger Portfolio Pro. På denne måde kan du også udnytte effekten af renters rente og opnå reelle fremskridt med at opbygge din formue.

Maksimal investering pr. låntager

Denne indstilling bestemmer det maksimale beløb, du vil investere i en bestemt låntager, idet de kan ansøge om mere end et lån hos Bondora. Dette bør ikke forveksles med muligheden for at fastsætte den maksimale budstørrelse (vi vil senere tale om, hvad dette indebærer).

Hvis du fastsætter "Maksimal investering pr. låntager" højere end "Budstørrelsen", kan Portfolio Pro flere gange byde på det samme lån. Din investering i et lån bliver derfor opsplittet i flere dele. Med andre ord modtager auktioner mere end ét tilbud fra dig. Denne tilgang kan bestemt være gavnlig. For eksempel er det muligt at sælge enkelte dele på det sekundære marked senere, snarere end hele lånet. På den anden side kan du argumentere for, at dette giver dig mindre diversificering generelt.

Rente

Da du måske ikke vil låne dine penge ud under en vis procentdel, giver denne regel dig mulighed for at angive et renteniveau for de lån, du ønsker at investere i. Indstilling af dette er ikke obligatorisk.

Sørg for at holde øje med afsnittet Porteføljeoversigt i højre del af din side, hvis du indstiller denne regel, da antallet af tilgængelige lån pr. måned kan falde kraftigt. Jo højere renten er, desto færre lån vil være til rådighed, og desto færre investeringer vil blive gennemført over tid.

Porteføljegrænse

Porteføljegrænsen er det maksimale beløb, der er investeret i din portefølje. Dette beløb gælder ikke for hele din Bondora konto, men til denne særlige Portfolio Pro-strategi, som du er ved at oprette og navngive. Portfolio Pro oversigten giver dig mulighed for at spore, hvor mange penge din portefølje allerede har investeret. Det er netop dette beløb, som du kan begrænse med denne indstilling.

At indstille denne regel giver mening, hvis du vil investere din kapital i Bondora via en række strategier, og begrænse disse strategier til et bestemt beløb. Du bør se dette som en form for risikostyring af din portefølje.

Budstørrelse

Budstørrelsen giver dig mulighed for at angive den maksimale størrelse af en position i din portefølje. Det mindste budbeløb du kan foretage i Portfolio Pro er €1. Mindre beløb investeres ikke. Hvis du indtaster en højere budstørrelse (f.eks. €10), er det ofte tilfældet, at Portfolio Pro's bud bliver lavere end dette (f.eks. €1), når efterspørgslen efter et lån er høj. Dette sker, når flere investorer byder på det samme lån, end der kunne opnås ved en højere fordeling pr. Investor.

Da vi ønsker, at du opnår en portefølje i overensstemmelse med din valgte risiko-afkast strategi, og ikke konkurrere med andre investorer om begrænset adgang til specifikke lån, bliver bud fra €1 automatisk implementeret af Portfolio Pro i disse tilfælde. Der er ikke brug for yderligere handlinger fra din side.

Reservekontanter

Det beløb, du angiver som reservekontanter, vil ikke blive investeret. Det vil altid forblive på din Bondora konto, og vil være til rådighed for dig. Du kan bruge denne reservebeholdning som sikkerhed, der til enhver tid kan udtrækkes til din bankkonto, eller du kan vælge at bruge den til selv at købe lån på det sekundære marked. Hvis din Bondora konto indeholder færre kontanter end dine valgte reservekontanter, vil Portfolio Pro ikke geninvestere i flere lån, indtil den ønskede reserve er overskredet. Som følge heraf vil ethvert beløb i din Bondora konto, der overstiger den fastsatte reserve blive geninvesteret.

Årsager til at bruge Portfolio Pro

For at beslutte dig for om du vil bruge Portfolio Pro til dine investeringer, er det værd at kigge på vores andre tjenester; nemlig Go & Grow, Porteføljeforvalter og API'et.

Portfolio Pro

Med Portfolio Pro har du allerede meget mere kontrol over de typer af lån, der vil indgå i din portefølje. Du kan bruge den til at angive en række kriterier, hvilket betyder at du på forhånd skal vide, hvilke filtre du ønsker at oprette. Vælg for eksempel det land, hvorfra du ønsker at købe peer-to-peer-lån, hvilke Bondora bedømmelser du vil medtage, og hvilke lånetider du foretrækker.

I lighed med Porteføljeforvalter kan du angive den maksimale investering pr. låntager, den maksimale budstørrelse og reservekontanterne. Derudover kan du bestemme den rente, du ønsker fra et lån og den porteføljegrænse, som Portfolio Pro skal forholde sig til.

Med denne service får du også en øjeblikkelig oversigt over det forventede afkast, hver gang du tilpasser dine kriterier. Prøv det - vælg og fravælg forskellige felter for at se, hvordan det forventede afkast ændres, og vælg en indstilling, du har det godt med. For flere oplysninger, bedes du læse Portfolio Pro guiden.

Brug Portfolio Pro, hvis du har en klar ide om, hvilke lån du vil have i din portefølje, baseret på de statistikker du har studeret.

Go & Grow

Go & Grow fungerer lige så nemt (hvis ikke nemmere end) som traditionelle investeringsmetoder, samtidig med at du får et imponerende afkast på 6,75%* pr. år. Du tilføjer blot penge til kontoen, og så du kan se og spore dit afkast hver dag. Derudover er der ingen minimumsperiode som din investering skal overholde - hvilket betyder, at du nemt kan afvikle din konto. Lyder det som noget for dig? Der er mere.

I årevis har der været en stor efterspørgsel blandt investorer efter et produkt, der er enkelt, har et pålideligt nettoafkast og udbydes af en pålidelig platform. Go & Grow åbner peer-to-peer-investeringer (P2P) til hele verden. Det giver en række væsentlige fordele, som vores eksisterende produkter (Porteføljeforvalter og Portfolio Pro) ikke tilbyder. Mere specifikt appellerer det til folk, der ønsker "bøvlfri” investeringer med lav risiko, hurtigere likviditet og automatiske funktioner.

Go and Grow henvender sig til drømmerne. Når du opretter en ny Go & Grow konto, skal du angive et mål og et formål. Formålet med din investering kan være et stort køb, såsom et bryllup eller en ny bil (heldige dig!), en jordomrejse, tidlig pension eller noget helt unikt. Vores målindstillingsfunktion er her for at hjælpe dig med at bestemme, hvor mange penge du vil akkumulere og indenfor hvilken tidsramme. Go & Grow vil holde dig opdateret om, hvorvidt du er på rette spor for at nå dit mål, eller om du er bagud.

Brug Go & Grow, hvis du er P2P nybegynder, hvis du vil have hurtig likviditet og et pålideligt nettoafkast.  

Porteføljeforvalter

Porteføljeforvalter er en delvist automatiseret service, som Bondora tilbyder til at købe investeringer i personlige lån. Du behøver ikke nogen forudgående viden til at bruge den, fordi du kan opsætte det hele med nogle få klik, og komme i gang med det samme uden yderligere bekymringer.

Du kan tilpasse risikoniveauet i din portefølje ved at justere risiko-afkast skydeknappen. Det er enkelt! Hvis du allerede har indsat penge på din Bondora konto, begynder Porteføljeforvalter at investere med det samme.

Use Portfolio Manager if you';re investing with a long-term outlook (e.g., five years), if you want to start easily and quickly, and don’t want to worry about the finer details.

API

API'et giver dig i endnu højere grad end Portfolio Pro mulighed for at få adgang til forskellige datapunkter blandt låntagere og at træffe investeringsbeslutninger på denne baggrund. Du kan inkludere felter såsom indkomst og forpligtelser, beskæftigelse, alder, uddannelse og mere i din låneudvælgelsesproces. På denne måde kan du implementere din helt egen investeringsstrategi.

For at bruge API'et skal du besidde avancerede programmeringsevner og en detaljeret plan om, hvilke af de mange datapunkter der skal være relevante for din unikke strategi. API'et anvendes af ca. 1% af vores samlede investorbase.

Eventuelle yderligere spørgsmål?

Vi håber, at vi med denne vejledning har været i stand til at besvare de fleste af dine spørgsmål vedr. Portfolio Pro. Hvis du stadigvæk er usikker, vil Investor Relations holdet give dig førsteklasses hjælp på engelsk, tysk, estisk og russisk. Skriv en e-mail til [email protected] eller ring til +44 1568 63 0006.

*Som med al investering, er der en risiko for din kapital, og afkast er ikke garanteret. Udbyttet er op til 6,75% om året. Før du beslutter dig for at investere, bedes du gennemgå vores risikoerklæring eller rådføre dig med en finansiel rådgiver, hvis du anser dette for nødvendigt.

Start your journey with Bondora today

By clicking 'Join now', you agree to our terms and conditions

By clicking 'Join now', you agree to our terms and conditions

Ved at klikke på "Registrer", accepterer du vores Vilkår og brug.
Ved at klikke på "Login", accepterer du vores Vilkår og brug.

Nulstil kodeord